Lines historier fra Gustav
Et historisk pust på besøg
I 1993 kom en dag en pige på ca. 20 år forbi, og hun fortalte at hun var vokset op i kollektivet 15 år tidligere, sammen med sine forældre. Hun fortalte, at de var en gruppe af tidligere beboere fra Gustav (eller hvad kollektivet nu hed dengang, måske hed det Solbjerg, som der står uden på huset), som stadig mødtes og mindedes gamle tider. Vi tænkte tit på at vi burde prøve at finde frem til den gruppe og invitere dem til sommerfesten.
Dårlige tider
I ca. 1993 var økonomien i Gustav så elendig, at man næsten var nødt til opløse kollektivet og sælge huset. Heldigvis var der to par, der var på vej til at flytte ud, som var så glade for kollektivet at de hver indvilgede i at få 10.000 kr. mindre udbetalt, end de havde indbetalt i andel, for at redde kollektivet. Flot, ikke? Gustav burde opsøge disse par (Irene kender dem) og betale dem de 10.000 kr. tilbage, nu kollektivet har en god økonomi igen.
Lad Gustav bestå
Min skrækfantasi er at kollektivet bliver opløst en dag, fordi beboerne får dollartegn i øjnene over den store friværdi. Det vil ærgre mig SÅ meget at dette fine kollektiv ødelægges, fordi 7 mennesker synes de har fortjent en hurtig gevinst. Heldigvis har alle beboere altid haft samme holdning.
Lines og Lucies tid i Gustav
Min datter, Lucie, er vokset op i Gustav, hvor vi boede fra hun var 1 til hun var 9 år. (Fra 1997 til 2005). Det har været en fryd at lade min datter vokse op i Gustav. Gennem alle 8 år har der været ud- og indflytten masser af gange, men lige gyldigt hvordan sammensætningen i huset har været, så har det været et fantastisk barndomshjem for Lucie. Lutter søde mennesker der for langt det meste har syntes det var hyggeligt at bo med et barn, og har leget, sunget, danset, spist, gået ture, lavet mad, lavet gymnastik og snakket med Lucie fra morgen til aften. Lucie var superked af at flytte fra kollektivet, og selv her 3 år efter står Gustav stadig for hende som det bedste sted på jorden, og hun siger altid, at hun flytter tilbage når hun flytter hjemmefra!
Siden jeg flyttede ind i 1997, og sikkert mange år før, har der været talt om at male køkkenet. Men sidst vi besøgte, i 2008, var lågerne stadig blå
Husregel nr. 1 i Gustav: Sukker og fedt ophæver hinanden. Derfor kan man sagtens spise fedt, bare man husker sukkeret også, så tager man ikke på. (Det virkede for os .)
Gustav er: Arbejdsdage, gå-i-byen-aftener, husmøder, sommerfest, nytårsfest, rengøringsområder, skænderier om rengøringsområder, rense tagrender, diskutere ny brændeovn, udvalgsgrupper om alt og alting, fælles middage, beskeder i bogen, video-aftener, sladder om fremmede damesko i entreen søndag morgen, må man købe pålægschokolade for madpengene, skal vi kun købe økologisk, skal vi omlægge lånene, skal vi have ny vaskemaskine, hvordan kan vi spare på varmen, sexlyde fra naboværelset, toget drøner forbi i baghaven, dans på stuegulvet, hvis tur er det til at rydde sne tirsdag morgen?, skal nogen have noget med fra Pizzajoe?, kærestesorger, singleklubber, netdating, nye kærester på besøg, hjemmelavet syltetøj fra nogens mor, hvor lang tid har det her mon ligget i fryseren?, hvem har rodet i værkstedet?, blomsterkrukker på terassen, morgenmad i badekåber om søndagen, opsigelser og nye indflyttere, solbadning i baghaven, hvem er hjemme til middag?, en millard snegle i en spand indsamlet af ungerne, nu virker græsslåmaskinen ikke igen, hvem vil med en tur rundt om Damhussøen?