De første danske kollektiver
Da de tidligste kollektiver blev oprettet omkring 1968, var det med et ideal om fællesskab og frihed. Bevægelsen og boformen fik stor indflydelse i..
18. marts 2015 af Thomas Oldrup
Da de tidligste kollektiver blev oprettet omkring 1968, var det med et ideal om fællesskab og frihed. Bevægelsen og boformen fik stor indflydelse i 1970’erne, men også for eftertiden.
TEXT Thomas Oldrup
Hver morgen i kollektivet Kana syntes ungerne, det var skægt at drøne rundt fra værelse til værelse for at se, hvem der sov sammen med hvem i hvilken seng. En mor fra Kana fortalte i 1970, at børnene ofte overværede, at folk bollede. Begge dele fik de angiveligt et ”enormt afslappet” forhold til. Kollektiverne generelt var enige om, at parforhold var gammeldags, og at den horde af børn, de omgav sig med, helst skulle kalde alle voksne af hankøn for far og alle af hunkøn for mor.
I Danmark opstod kollektivet som boform under ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne. Ideologisk set var det en protest mod status og forbrug, mod autoriteter, kapitalisme og kernefamilie. I kollektivet søgte man et frit og meningsfyldt liv, hvor alle tog del i alle beslutninger og i arbejdet og bidrog økonomisk.
De første danske kollektiver åbnede omkring 1968. Dette år eksisterede der omkring 10 styks.
Tog samme efternavn
Ordene ”storfamilie” og ”kollektiv” blev brugt som synonymer. De første kollektiver opstod i byernes store lejligheder eller gamle villaer, særligt lige nord for København. I 1968 åbnede fx Svanemølle-kollektivet i Hellerup, som siden blev kendt som Maos Lyst, et af de mest kendte og toneangivende kollektiver, hvor en del af beboere tog det samme efternavn, Kløvedal, for at illustrere deres ”stamme”-forhold. Et andet tidligt kollektiv var det nævnte Kana, hvis beboere blev kaldt for ”Kanabisserne”, et navn, der muntert refererede til at der også blev røget en del cannabis disse steder.
Senere i 1970’erne blev der også oprettet mange kollektiver på landet, fx i nedlagte landbrugsejendomme. Der var i tiden et ideal om at dele og være fælles om det meste; fællesmøder, fællesferier, fællesmad, fællespasning, fællesbadning. De var fælles om husleje, mad, rengøringsmidler, telefon og avis – og nogle også om hinandens kærester og børn. Fælles var godt.
Eksperimenter med fri sex
I dag er kollektiverne især berømte for deres seksuelle eksperimenter. Pardannelser var ildesete i de første kollektiver. Der eksisterede en kritisk holdning til – eller et direkte forsøg på afskaffelse af – monogamiet. I mange kollektiver blev der eksperimenteret med fri sex og alternativer til konventionelle pardannelser. Nogle kollektivister lod sig angiveligt skille, alene for at gå foran i den symbolske bevægelse væk fra det konforme par. Seksuelle eksperimenter var skrevet ind i mange af førstegenerationskollektivernes “fundats". Der fandtes også kollektiver for kvinder, lesbiske eller bøsser. Kollektiverne havde “de åbne døres ideal" og ønskede at gøre det private offentligt. Ens behov og lyster – også de seksuelle – var vanskelige at skjule i den nære boligform. Derfor bidrog kollektiverne til at “oute" sex og gøre det private mindre privat. Denne tendens var væsentlig og havde indflydelse på omgivelsernes opfattelse af de danske kollektivister. De første toneangivende kollektivister stillede også gerne op i medierne for at fortælle om deres erfaringer.
Mange måtte dog indse, at drøm og virkelighed ikke stemte overens. Generelt konstaterede alle de kollektiver, der eksperimenterede med parforholdets opløsning, at jalousi var et kæmpe problem.
Sov sammen
Angiveligt skulle mange kollektiver også være udstyret med såkaldte bollerum. Det står som en slags ikon for kollektivbevægelsen. Eksistensen af bollerummene er dog en myte. I det eneste eksempel fra kollektivbevægelsens start, hvor vi med sikkerhed kender til et fælles soverum (Felicia på Amager), var sex rent faktisk forbudt derinde. De få eksempler på bollerum, der ellers er dukket op (interessant nok alle fra Aarhus), er af senere dato, men også her sås der sjældent tegn på, at der reelt blev bollet i bollerummene.
Kollektividéen
spredte sig eksplosivt i løbet af få år. Antallet
af kollektiver i Danmark i 1968 var 10, i 1970 100,
i 1971 700,
og i 1974 peakede tallet med ca. 12 000–15 000.
I starten boede der gennemsnitligt otte voksne pr. kollektiv. På
højdepunktet midt i 70’erne var der altså tale om
ca. 100 000 voksne danskere. Med den megen flytten ind og ud,
har der sandsynligvis været tale om to eller tre gange så
mange, måske hver tiende dansker, der på et tidspunkt
boede i kollektiv. Det var angiveligt en verdensrekord i forhold til
indbyggertallet.
Mange studenter
Få kollektivister var fyldt 30, og de fleste var studerende eller ansat på uddannelsessteder, i plejesektoren eller andre offentlige institutioner. De stemte alt-overvejende på tidens venstrefløjspartier, viste undersøgelser.
Kernefamilien indledte sit kollaps på dette tidspunkt, dog næppe alene på grund af kollektiverne. Det var ikke sådan, at alle stormede ud i kollektiverne; dét var ikke den væsentligste indflydelse, de fik. Men en lille, mediebevidst avantgarde-gruppe stillede spørgsmålstegn ved familie- og boformer og ønskede at skabe debat om kernefamilien med far, mor og børn. Det klassiske familiemønster, som tidligere tider havde opgraderet til en gængs moral, gik med tiden op i røg.
Indflydelse på bredere kreds
Kollektivbevægelsen fik indflydelse på tankegange inden for systemet og dets institutioner, men også på bredere kredse af befolkningen. En del blev inspireret til mere kollektive boformer end dem, kernefamilien traditionelt var rammen om. Kollektividéen udvidede også opfattelsen af, hvad et godt bomiljø indebar, og fik indflydelse på arkitektur og almindeligt boligbyggeri.
For mange af de tidlige kollektivister var kollektivet ikke helt, hvad de havde håbet på. Friheden gik op i uendelige fællesmøder, og alle bidrog fx ikke lige meget til økonomien eller rengøringen. Og de seksuelle eksperimenter resulterede ofte i jalousi, forvirrede børn og dramatiske konflikter.
Men selvom kollektivernes storhedstid ebbede ud med 1970’erne, satte de sig varige spor, bl.a. ved at stille spørgsmålstegn ved kernefamiliens eksistensberettigelse. Kollektiverne var et af de mest indflydelsesrige, varige og succesfulde påfund, der opstod ud af ungdomsoprøret. Historieprofessor Paul Villaume mener tillige, at det nok var den af ungdomsoprørets mange idéer, der fik størst indflydelse på mange danskeres daglige liv.
Publiceret i Alt om Historie 4/2015 - De første danske kollektiver