fødselsdagsbord

Hverdagen

I hverdagen er vi 7 forskellige andelshavere med forskællige gøremål og livcyklsuser, der har det til fælles at vi har valgt kollektivet og hinanden i et ønske om at have en hverdag der inkluderer hinanden.
For at gøre det nemmere og hyggeligere har vi derfor lavet nogle regler og traditioner som vi tror og mener er til husets og fællesskabets bedste.

Ansvarsområder

For at huset skal fungere så optimalt som muligt har vi inddelt det praktiske arbejde i 7 arbejdsområder. Dette fungerer som turnus, som forløber i 1 måned af gangen, og som betyder du altså ikke til tid og evighed skal gøre rent på toiletterne.

Arbejdsdage

De lidt større ting, renovering af køkken, male tørrestativet i haven, havearbejde etc. dem klarer vi på vores arbejdsdage. Vi har sådan en ca. hver 3 måned. enten en lørdag eller søndag. En sjov dag hvor ens indre "gørdetselv" mand får fornyet liv, og som kommer både husets fælleskab og husets fysiske ve og vel til gode.

Husmøder

En gang om måneden holder vi husmøde. Det varer typisk et par timer og alt kan diskuteres her lige fra nyanskaffelser, ordenen i køkkenet, vores madindkøb etc. Kort sagt den slags ting som dukker op, når 7 voksne mennesker bor sammen, og som alle skal have mulighed for at ytre sig omkring.

Mad

Vi betaler et fast beløb hver måneden til mad og så er alt mad i køkkenet fælles. Vi har en madordning, hvor vi pt laver mad 4 gange hver om måneden, dvs. der er aftensmad 30 dage på en måned. Vi har et tilmeldingssystem så man kan se hvor mange man skal lave mad til på ens dag og vi er alle sammen med til oprydningen bagefter.

Socialkonto

Hver måned går lidt af huslejen til en socialkonto, hvilket betyder vi et par gange om året går "i byen" og laver.....? God mad har været inkluderet flere gange. Hyggeligt!

Fødselsdagstradition

Har vi også... Så på din fødselsdag bliver du vækket af husets øvrige beboere med morgensang og kan stå op til et veldækket morgenbord og kollektiv morgenhygge!

Vedtægter

Andelesfoerningen har et set regler som blev vedtaget den gang kollektivet blev etableret for anden gang i 1982, og seneste revidering var i 1993, disse vedtægter siger noget om hvad vi må og ikke må i forhold til driften af kollektivet som forening.
Du kan læs vores Vedtægter her.

Kollektivet Gustav, Gustav Johannsensvej 48, 2000 Frederiksberg